Indlægget er en kommentar til en debat på www.kommunikationsforum.dk og derfor ikke en fyldestgørende analyse af valgkampens sande tilstand.

Af Jeanette Serritzlev

I betragtning af, hvordan medierne på forhånd forsøgte at udstille Pind som den store taber, må man nu sige, at han klarede det ganske godt – han er stadig med i top 10, når man ser på personlige stemmetal.

At der dog er en ende på jublen, må være selvsagt af det samlede resultat.

Jeg har svært ved at tro, at Louise Freverts hjemmesidesag har skadet andre end hende selv (og Dansk Folkeparti i København). Derimod har internt splid i den borgerlige lejr gjort det sværere at fremstå som et troværdigt alternativ. Medierne virkede heller ikke til at spille med, men derimod mod Pind.

Det er godt at være fokuseret, men som Kristian Levring Madsen skriver, opfattede jeg også kampagnen som meget – alt for – ensidig og – jo længere vi kom hen – mere og mere negativ.

Desværre, for Søren Pind er jo ellers kendt for ikke bare at deltage i debatten, men for selv at skabe den.

Det blev Pinds kamp mod en på et tidligt tidspunkt mediekronet dronning, der fik lov til at lade, som om hun kunne gå på vandet – og ingen undersøgte, om det nu også var sandt.

Det var en kamp, som det under alle omstændigheder ville have svært at vinde – men derfor kunne kampagnen stadig godt have favnet bredere og dermed ramt bedre.