Af Martin Deichmann
 

Tilbage i december, da Velfærdskommissionen offentliggjorde sin rapport, var der ikke mange rosende ord til Anders Fogh Rasmussens måde at håndtere velfærdsdebatten på. Der blev ”lagt låg på” og ”gjort kort proces”. Kommissionens forslag røg i papirkurven, og års arbejde var ifølge oppositionen spildt på gulvet. Fogh ville alligevel slet ikke drøfte velfærd. Debatten var ikke-eksisterende. Og statsministeren var da også ganske rigtigt noget ordknap netop i de dage.

I dag er situationen vendt på hovedet. Der er slet ingen ende på tilfredsheden med den proces, der har ledt frem til sidste uges store forlig om fremtidens velfærd. Roserne vælter ned over regeringen fra en jublende opposition inklusiv fagbevægelsen og opbakningen til velfærdsreformer blandt borgerne har aldrig været højere.

Man kunne vel forstå det, hvis det alene var selve forliget, oppositionen var så begejstret for. Det har de jo selv skrevet under på. Men, at indstillingen til selve debatten på den måde er vendt, er alligevel overraskende. Mens regeringen må finde sig i skarp kritik fra arbejdsgiverorganisationerne for det, de kalder en ”uambitiøs reform”, står selve optakten til reformer nu tilbage som det store dyr i åbenbaringen.

Mon ikke regeringen kan få lyst til at gøde reformjorden én gang til? Mandatfordelingen mellem partierne er omtrent status quo. Der er bred opbakning til velfærdsreformen. Økonomien buldrer derudaf og forbrugertilliden er i top. Mon ikke vi har en Skattekommission i vente inden længe, der skal gøde jorden for flere reformer ...?