Af Martin Deichmann

Fremtidens statsminister er en kvinde. Hun scorer højt i de klassiske lederdiscipliner og bruger mindst halvdelen af sin arbejdstid på at repræsentere koncernen Danmark A/S udadtil. Hun skal i højere grad end hidtil turde stole på de ansatte ministre på direktionsgangen og sørge for at uddelegere ansvar også for centrale beslutninger.

Er de enkelte ministres byrder for tunge, fordi hun har koncentreret de mange små ressorter i få superministerier, kan hun overveje at indføre et politisk kabinet til aflastning. Skyggeministrene kan passende tage fat på det stigende antal enkeltsager, der truer med at tvinge nutidens ministre i knæ og afskære dem fra den mere visionære del af arbejdet.

Omtrent sådan lyder hovedkonklusionen i Susanne Hegelund og Peter Moses Håndbog for statsministre – Politik, Magt og Ledelse. Med bogen forsøger de to forfattere at overføre moderne teorier om virksomhedsledelse til den politiske virkelighed og vurdere, hvordan Danmarks nuværende politiske topledelse står sig i forhold til de fire klassiske lederdyder: Du skal være visionær, du skal kunne kommunikere din vision, du skal være troværdig, og du skal kunne skabe resultater.

Ganske forudsigeligt – og gentaget utallige gange gennem bogen – scorer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) højt i alle fire kategorier og står som den stærkeste politiske leder, landet har haft, siden landsfader Thorvald Stauning (S) drak sig dus med befolkningen i mellemkrigsårene. Fogh er en benhård strateg, der sjældent afviger det mindste fra egen dagsorden. Politisk ledelse handler med Foghs egne ord om fire centrale områder:

”For det første er det vigtigt at skabe bevidsthed om nødvendigheden af forandring. For det andet gælder det om at udvikle en vision og en strategi, som man følger. For det tredje skal man sætte ind på at kunne kommunikere sin vision. For det fjerde skal man skabe en koalition, som kan hjælpe forandringen igennem.”

Problemer med kvinder
Vision eller ej. På det seneste har kommentatorer igen haft travlt med at pege på, hvordan statsministerens stålsatte vilje er et problem i forhold til de kvindelige vælgere. Fogh har aldrig for alvor bejlet til kvinderne, og hans ubøjelighed i forbindelse med Muhammedkrisen har kaldt billedet af hulemanden frem igen.

En undersøgelse, der blev offentliggjort af TV2 for nylig, viste, at Foghs linje i Muhammedsagen bakkes op af 56 procent af de danske mænd, mens kun 38 procent af kvinderne støtter hans syn på debatten. Resultatet kom efter, at Marianne Jelved (R) i et interview kaldte statsministeren ”arrogant” og ”farlig for Danmark”, og Foghs egen miljøminister, Connie Hedegaard (K), beskyldte ham for grøftegraveri.

TV2’s undersøgelse viste samtidig, at de kvindelige vælgere ikke automatisk kaster sig over Marianne Jelveds udlægning af krisen. Jelveds standpunkt blev støttet af 35 procent af de adspurgte kvinder, hvilket fik lektor i kommunikation ved Københavns Universitet Mie Femø Nielsen til at mene, at ”kvinderne har en mere nuanceret position end mændene”. Femø peger på, at Fogh løber en risiko for at lægge sig ud med de kvindelige vælgere, når han kontant opdeler verden i får og bukke:

”Han har ikke fået skærpet de politiske kompetencer, der handler om at være smidig, imødekommende og rummelig, og det mærker man nu. Han virker ubekymret over synspunkter, der ikke er hans egne. Teflonen er blevet helt glat, og det kan kvindelige vælgere ikke lide.”

At de kvindelige vælgere ikke løber lige i armene på Jelved kan dog også skyldes, at en stor del bakker op om Pia Kjærsgaards (DF) kritik af statsministerens umandige optræden på arabisk tv. Men det gør jo heller ikke Anders Fogh Rasmussens problem med kvinder mindre – heller ikke i hans nærmeste omgangskreds.

En vej væk fra den let blegnende vælgertilslutning kan Fogh måske finde i Håndbog for statsministre. Han må i gang med at arbejde mere med sit personlige lederskab, som der står i bogen. Evaluere sig selv og sine beslutninger for åbent tæppe og holde lidt igen med nye alternative dagsordener. Det er ikke sikkert, at der skal børnehavebesøg, vindjakke og oprullede skjorteærmer til, men en mindre skråsikker holdning hos Fogh vil utvivlsomt bedre forholdet til både de kvindelige vælgere og andre med bløde værdier.