Af Martin Deichmann
 

”Taleskrivning og politik kan slet ikke skilles ad, fordi politik er lavet af ord, og ordene er valgt og sat sammen af taleskrivere” (Peggy Noonan, taleskriver for Ronald Reagan) 

I en kommentar i RetorikMagasinet beklagede redaktør Drude Beck sig for nylig over, at man ikke i ministerier og kommuner anvender retorikere eller tilsvarende sproghåndværkere til at skrive topledelsens taler. Man anvender tværtimod efteruddannede DJØF’ere - folk med stor forstand på teknikaliteterne og en hurtig aftenskoling i sprogbehandling! Retorikkens gør-det-selv-folk, som Drude Beck skriver, i modsætning til dem, der kan håndværket.

Kommentaren falder i sammenhæng med anmeldelsen af en ny håndbog i retorik, Med andres ord - ghostwriting i praksis af Pernille Steensbech Lemée. Bogen leverer en konkret og kortfattet indføring i taleskrivningens praksis og kobler enkelt den klassiske retorik med udfordringerne for den moderne politiske ghostwriter. Med andres ord er selvfølgelig i sig selv et paradoks, der med tydelige eksempler underbygger Drude Becks skelnen i RetorikMagasinet mellem håndværkere og gør-det-selv-folk og samtidig underminerer hele den retoriske institution ved netop at være håndbog for de aftenskolede DJØF’ere.

Som håndbog er Med andres ord et effektivt redskab for polit’erne i den danske forvaltning. Folk med en smule begreb om sprog og en hurtig efteruddannelse får stivet ryggen af med Pernille Steensbech Lemées kvikke basisindføring i taleskrivningens kunst. Det er langt fra sikkert, at der bliver nogen ... ja, netop - kunst ud af det, men det er heller ikke sikkert, at det er det, der er brug. Sikkert er det derimod, at Pernille Steensbech Lemée ikke gør ret meget for sine fæller i retorikfaget. Sprogbehandling er efter hendes introduktion blevet om muligt billigere i drift og yderligere deklassificeret. Og det kan man nok undre sig over, når taleholderne som oftest optræder i en medievirkelighed, hvor verden ikke består af ret meget andet end netop sprog.