Af Martin Deichmann
 

Stor er opmærksomheden disse dage om tidligere indenrigsminister Karen Jespersens skifte fra Socialdemokraterne til arvefjenden Venstre. Et drama med alle de rigtige persontegninger og en saftig blanding af sladder og slagsmål. Al personfnidderet kombineret med meget klart kommunikerede budskaber i forhold til meget konkrete samfundsproblemer har givet Karen Jespersen en enorm bevågenhed og mulighed for profilering. Mon ikke hun stiler direkte mod ministerposten i et kommende Ministeriet for sammenhængskraft?

Omtrent samtidig med Karen Jespersen skifte holdt en anden politiker flyttedag fra Socialdemokraterne om end under langt mindre bevågenhed. Aia Fog, 39 år, cand. jur. og faglig konsulent i Dansk Teknisk Lærerforbund mente ikke længere, at hendes billede af velfærdsstatens udvikling matchede Socialdemokraternes. Og det tidligere socialdemokratiske kredsbestyrelsesmedlem i 10. kreds Østerbro smækkede med døren, da hun gik:

”Socialdemokratiet mangler en strategi i forhold til tidens største samfundsproblemer. Den strategi mener jeg Dansk Folkeparti har. DF har en klar social profil, og derfor er det klart for mig, at Dansk Folkeparti må være mit parti.”

Anakronistiske socialdemokrater
I en række debatindlæg - både før og efter partiskiftet - har Aia Fog peget på, at Socialdemokraterne sidder fast i en forældet forestilling om klassesamfundet. Ifølge Aia Fog fremstiller Socialdemokraterne sig som det parti, der går forrest i fattigdomsbekæmpelsen. Men i stedet hæger partiet om et ”anakronistisk fattigdomsbegreb” og har slet ikke formået at udvikle en velfærdsstrategi, der matcher den demografiske og sociale udvikling, Danmark i disse år gennemgår. Skal man tro Aia Fog er partiets dage som velfærdsgarant er talte:

”Min oplevelse har været, at partiet på velfærdsområdet er stagneret i leflen for den velbjærgede middelklasse, der skal sikres økologisk mad i daginstitutionerne, og med et forældet fattigdomsbegreb, der fremføres som et uheldigt miks af overbudspolitik i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger og gammel 70'er-retorik om forarmede enlige mødre, der må tage forbrugslån, når vaskesøjlen går i stykker. Fattigdom er i den socialdemokratiske strategi og selvforståelse fortsat meget snævert forbundet med økonomi.” (Information 14. februar 2007)

Thorning afvæbnet
Hos Dansk Folkeparti glæder man sig selvfølgelig over byttet. Pressemeddelelsen om Aia Fogs partiskifte blev sendt ud med overskriften ”Helle Thorning-Schmidts tro væbner melder sig ind i Dansk Folkeparti” og i brødteksten hoverer man over, at Aia Fog ikke blot var en trofast Thorning-støtte under formandsvalgkampen, men desuden har været centralt placeret i udviklingen af partiets uddannelsespolitik fra 2006. Ingen tvivl om, at DF fortsat bejler til socialdemokrater på alle niveauer og har al mulig gavn af at kunne pege på tendensen.

Karen Jespersen ville have været et meget overbevisende trofæ i den samling. Men sådan blev det ikke. Et skifte til DF var nok alligevel for meget for den tidligere VS’er. For Aia Fog er der til gengæld ingen tøven. Som hun skriver i et indlæg i Information:

”Dansk Folkeparti er et nyt parti, der på en række områder er i udvikling. Men helt bærende for partiet er en anerkendelse af, at det enkelte menneskes forpligtelse over for velfærdssamfundet er en forudsætning for, at kontrakten mellem individ og samfund overholdes, og sammenhængskraften bevares.

Dansk Folkeparti har både den fremdrift og det projekt, som jeg har savnet hos Socialdemokraterne, og som er forudsætningen for, at der kan sættes ind over for de velfærdsudfordringer, vi står over for - ikke mindst den nye fattigdom.”

Man mindes uundgåeligt Mogens Camres, da han i 1999 ligeledes skiftede fra S til DF og erklærede, at det 20 århundrede må betragtes som Socialdemokraternes, mens det 21. tilhører Dansk Folkeparti. Står det til Fog og Jespersen bliver det 21. århundrede i hvert fald ikke S’ernes alene.