Af Martin Deichmann
 

Den er blevet kaldt varm luft og gammel vin på nye flasker. Selv blandt borgerlige borgmestre, der normalt støtter statsminister Anders Fogh Rasmussens linje, er der stramme miner. Regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor bliver mødt med skepsis over en bred kam. Og der er ingen grund til at tro, at kritikken ikke også kommer til hamre mod regeringen, når den længe ventede strukturreform i kommunerne samtidig sætter ind ved årsskiftet.

Intentionerne er ellers gode nok. Som det hedder i den debatpjece, Statsministeriet netop har udsendt: ”Reformen skal sikre fortsat fornyelse og udvikling af det danske velfærdssamfund.
Regeringen har udbygget den offentlige service. Fra 2001 til 2007 er det offentlige forbrug steget med 31 mia. kr. Også i de kommende år vil regeringen tilføre flere penge til den offentlige sektor – inden for hvad der er økonomisk ansvarligt.”

Det offentlige forbrug er altså steget jævnt gennem de seneste år. Og sådan skal det fortsætte et antal år endnu. Inden for en passende ramme. Meget mere socialdemokratisk kan man vil ikke vente det af en borgerlig regering. Alligevel er regeringen i strid modvind netop på spørgsmålet om, hvad velfærdsstaten skal kunne præstere.

Velfærd 2.0
Lige nu handler det først og fremmest om troværdighed. Hver gang Fogh taler om effektivisering og modernisering af den offentlige sektor, vifter Socialdemokraterne med en ekstra milliard og peger på, at regeringen slet ikke tænker på velfærden, men alene sparer op til skattelettelser. Og det virker, skal man tro meningsmålingerne. Hvis regeringen ikke formår at overbevise befolkningen om, at kvalitetsreformen vil løfte en gammeldags strukturdreven velfærd til en moderne brugerdreven, kan det blive meget svært at lande på fødderne igen.

Paradoksalt nok mener over halvdelen af befolkningen, at man sagtens kan spare penge på at effektivisere det offentlige. Der bør altså være klangbund for regeringens projekt. Børnefamilierne er dog ikke så meget for at skære i daginstitutionerne, de ældre mener ikke, der kan spares på plejehjem, patienterne oplever at sygehusene trænger til en saltvandsindsprøjtning og så fremdeles.

Kaka på kaka
Skal Anders Fogh lykkes med sin kvalitetsreform og samtidig modstå den opstartsballade, der helt sikkert bliver, når de nye storkommuner lægger fra land d. 1. januar, er der brug for både tålmodighed og stædighed. Begge egenskaber, som statsministeren plejer at besidde. Han skal gøde jorden for reformarbejdet og over det næste år fastholde, at kvalitet ikke nødvendigvis handler om flere penge. Han skal pleje sine stakeholders og tage et opgør med dem, der i årtier har haft aktier i en strukturdreven velfærd. Det er ikke nok at lancere en håndfuld debatmøder rundt omkring i landet. Det handler om et langt sejt træk.

Lige nu kan Fogh bare sande, at én reform ikke nødvendigvis falder lettere på plads, bare fordi man undervejs i forløbet laver en anden. Reformers støttereformer ender nemt med at mudre billedet. Det er som, når man forklarer abstrakte fænomener med abstrakte begreber. Eller som de siger i Sverige: Kaka på kaka.